Somatic Bodywork

 

1:1 sessioner i nærværende berøring

Berøring uden krav.
Berøring uden forventninger.
At blive holdt uden at noget skal være på en bestemt måde, og uden at noget behøver "ske".
Dette er det mest unikke ved Somatic Bodywork.
Jeg kommer som "behandler" helt uden intentioner om at skulle fikse, ændre eller helbrede noget som helst.
Jeg sætter mig hos dig, lander i neutral fysisk kontakt, sanser dig, sanser mig, er med dig præcis som du er lige nu.
Der begynder sessionen. Jeg ved ikke på forhånd hvad der kommer til at ske. Mit job er at sanse ind, at følge hvad der kalder på opmærksomhed.
En åben sansning gennem hænder og hjerte.
Du har mit fulde nærvær, men det er hverken påtrængende eller krævende.
Det skaber et rum der er trygt nok til, at du kan være der med hele dig.
Og i dét rum opstår muligheden for at noget kan ændre sig. Her opstår muligheden for heling.

I en session vil du til eksempel opleve groundende kontakt, blide stræk, unwinding og afspænding af bindevævet, kontakt til meridianerne og akupressurpunkter, afbalancering af den energetiske krop og simple massageteknikker. En session vil veksle mellem bevægelse og stille “hold”.

Både du som modtager og jeg er iklædt blødt, behageligt tøj (som du ville til yoga), og sessionen foregår på et blødt lag af måtter og tæpper på gulvet. Her har jeg fuld mulighed for at bruge min egen krops bevægelighed i kontakten til din, og du vil opdage at bevægelserne kan føles langt mere organiske og frie end når vi for eksempel benytter os af en massagebriks.

SOMATIC BODYWORK er udviklet af min lærer og mentor Ateeka gennem hendes mangeårige erfaring med bevægelse og helende berøring. Denne tilgang til kropsterapi er inspireret af forskellige healings- og bevægelsespraksisser, såsom Zen Shiatsu, Biodynamisk kraniosakralterapi, Tantsu, Watsu, Thai Massage, Bindevævs Unwinding, Continuum, Yoga og Mindfulness meditation.
Hertil kommer min personlige praksis og mangeårige erfaring som underviser i Yoga, Bevægelse og Meditation.

Som Somatic bodyworker har jeg gennemgået en 250 timers uddannelse, samt masser af praksis og egen læring. Dette som et tillæg til mine uddannelser i yoga og meditation. Læs mere om mig HER.

“At møde dig i dag, din personlighed, dine hænder, din faglige kunnen TRANSCENDERER hvad jeg ellers har mødt i mit lange liv.
Dit koncept er aldeles enestående - du mestrer nærheden til perfektion.”
Laust

 

"Den smukkeste behandling...
Du giver mig oplevelsen af at blive holdt - ingen agenda - bare at være der for mig, sanse mig og mine behov... min krop blev opløst og fuldstændig nærværende samtidig... du førte mig ud i de blideste stræk, som jeg ikke selv anede, at jeg trængte - og ind i en mildhed og blødhed i mig, som jeg ikke var i kontakt med - og som jeg kun kunne komme i kontakt med ved at blive sanset, set og mødt så dybt.... Jeg er så rørt over, at du stiller dig til rådighed for mig med hele dit sansende energisystem, så nærværende, varmt og kærligt... jeg har ikke helt fyldestgørende ord for oplevelsen, men går derfra med sådan en ro, fred og følelse af dyb healing af mit indre barn... af hjertet tak Shanti..."
Dorthee

Hvem henvender det sig til?

Vores kroppe har intelligensen til at hele sig selv, men for at det kan ske må vi sætte farten ned og skabe rum til hvile.
Vi lever i en tid, hvor tempoet ofte holdes højt - med stor grad af stress og anspændthed til følge. Dette resulterer i at vi kan opleve at være mere på vagt end i hvile.
I SOMATIC BODYWORK skabes et trygt rum, hvor nervesystemet kan finde ind i hviletilstand og mulighed for en naturlig heling kan opstå.
Omsorgsfuld, bevidst berøring uden krav kan virke smertestillende, beroligende, øge cirkulation og bevægelighed, mindske spændinger, skabe følelsen af mere frit flow og bedre plads i krop-sind-ånd helheden, højne kropsbevidstheden, fungere som støtte til sunde sociale relationer, støtte immunforsvaret…

Med andre ord henvender Somatic Bodywork sig til dig, der føler dig kaldet til det, og du er velkommen præcis som du er.


Priser og Booking

Du booker tid via formularen nederst på siden.
Pris for 1,5 times session: 850,-
5-turskort: 3800,- (gyldigt 1 år fra første session)

Tider:
Se ledige tider i bookingformularen.
Finder du ikke en tid, der passer ind i dit skema, er du velkommen til at kontakte mig med forespørgsel på alternative tider.

Betaling ved fremmøde - kontant, mobile pay eller bankoverførsel.
Ved afbud senere end 24 timer før, sender jeg en opkrævning på det fulde beløb. Ved afbud tidligere end 24 timer før, opkræves intet.

Har du spørgsmål inden din booking? Så tag endelig kontakt!