Tag med mig på yogaretreat i Danmark

At tage 1, 2 eller flere dage ud af kalenderen til at trække dig fra hverdagen er noget helt specielt, og noget jeg meget varmt kan anbefale at du gør ind i mellem, når du har muligheden for det.
Under oversigten har jeg skrevet lidt om hvad det, for mig, vil sige at tage på retreat, og hvad du kan forvente dig af et yogaretreat med mig. Under hvert enkelt retreat finder du yderligere information.


Kommende Retreats

tilmelding

“Tak for at åbne døren for mig til en anden måde at skabe bevægelse – og for det varme, generøse rum du skaber omkring dig. 
På alle måder givende og helende….Tak :) 
Det var så meget mere end tænkt og fortsættelsen herhjemme er allerede igang.”
Lotte

Læs flere anmeldelser nederst på siden.


Et retreat sætter selvkærlighed og ro i fokus

Et retreat, eller retræte, vil sige at trække sig tilbage, slippe hverdagen, trække opmærksomheden hjem og være nærværende i sig selv.
Det kan være noget vi gør hvis vi er stressede, eller for ikke at blive det. Fordi det er nødvendigt at vi passer på os selv, for at kunne passe på dem omkring os.
Slipper vi hverdagens krav og forventninger et øjeblik, blomstrer nærværet og roen og den kreative sans, overblik og overskud øges.
På den måde slår vi rødder i eget fundament for at kunne stå stærkere og mere nærværende i livet.

Med kærlighed til Danmarks natur og årstider

Det er blevet meget populært at rejse ud af landet for at tage på retreat, og det forstår jeg godt - varmen og det eksotiske giver noget vi ikke har her. Samtidig vil jeg sige at det trækker os væk fra lige præcis det vi har her i Danmark: nemlig muligheden for at finde roen og balancen med årstidernes skiften - både de indre og de ydre. Der er noget virkelig kraftfuldt i overgivelsen til og accepten af det der er lige nu, og det er præcis noget af det vi arbejder ind i på retreat, gennem både yoga og meditation.
Dermed ikke sagt at lokationen er ligegyldig, det er den bestemt ikke, og jeg vil altid sørge for at finde de bedste steder til os i naturskønne omgivelser, så vi kan lande blødt og blidt ind i årstiden.
Et sted der naturligt ånder ro, byder ind til hvile og hvor der er plads til nydelse forbedrer betingelserne for at kunne gå dybere i den somatiske yoga og meditations sanselige univers. Det bliver simpelthen nemmere at stilne sindet, så vi bedre kan høre hvad hjertet og intuitionen har at sige.

Yogaen er blid, blød og Somatisk

Somatisk, også kaldet sansebaseret yoga tager udgangspunkt i en indre sansning i din egen krop.
Det er undersøgende, nysgerrig, meditativ yoga med plads til dig - præcis som du er lige nu.
Du vil lære dig selv og din krop at kende gennem bevægelse, åndedræt, afspænding og enkle meditationer. Alt med afsæt i DIN krop og en tro på kroppens egen intelligens og evne til selv at skabe balance og heling.

Gennem blød bevægelse og blide stræk påvirker vi ikke bare muskler og led, men i høj grad også bindevævet, som er det “net” der forbinder hele kroppen.
En frigørelse og blødgørelse af bindevævet er ofte nøglen til at kunne slippe vanespændinger og lindre eventuelle smerter.
En langt større følelse af frihed og velvære i kroppen vil kunne opleves.

En blødere, mere nærværende relation til verden omkring dig, vil ofte være en naturlig følge - vi mærker ind for at kunne række mere nærværende ud.

I stilhed hører vi bedre

Der vil på mine retreats være perioder med stilhed morgen og aften, så du har ro til at fornemme og fordøje effekten af yogaen og meditationen.
Vi er ofte så vant til at skulle sætte ord på hvad vi oplever, og det bliver der selvfølgelig også plads til, men det at fordøje i stilhed giver dig mulighed for helt rent at mærke dig selv, inden du sætter oplevelserne ind i en sproglig, social og analytisk kontekst.
Fordøjelsestiden øger chancen for at du tager effekten med dig hjem efter retreatet.

Du vælger selv hvor meget du vil gå ind i stilheden i de perioder vi har med det.
Hvis du ønsker helt ro fra omverdenen er du velkommen til at aflevere din mobil hos mig ved ankomst og få den udleveret igen ved afgang.


Anbefalinger:

“Jeg vil gerne sige mange tak for sidst; sikke nogle skønne dage vi havde sammen på Strandgården.
Jeg nød det hele meget og føler mig dejlig fyldt op … positiv, taknemmelig , glad og godt tilpas. Mange tak for at skabe de gode rammer og forudsætninger for et perfekt retreat. Det er helt sikkert kommet i mit liv for at blive.”
Lis

“Tak for en lærerig, nydelsesfuld og meditativ weekend i de skønneste omgivelser… Den danske  natur i en eksplosion af efterårsfarver.
At finde ‘hjem’ til sig selv er dog den største gave af alle”
Elisabeth

“Du formår i den grad at sætte rammerne for, at man kan vælge det, der er bedst for en lige der og da, selvom man er sammen med mange andre. 
Retreatet gav mig den ro jeg havde længtes efter, og jeg tog hjem med en følelse af at have fundet ind til mig selv, ind til noget vigtigt ♥♥♥ 
Så tusinde tak ♥
 “
Janni

“Yoga retreatet på Strandgaarden er en fantastisk gave at give sig selv.  
 En hel weekend med nærende yoga med plads til selvkærlighed og fordybelse. Sammen med fantastisk mad og skønne omgivelser var det en weekend som var ren balsam for krop, sind og sjæl.  
Shanti er en dygtig yogalærer der med sin ro, dybde og store indsigt formår at skabe et trygt rum og formidle en blid yoga  der passer til ens krop. 
Og så har Shanti den skønneste latter som man kun kan blive i godt humør af .
Tak for en fantastisk weekend, jeg kommer igen“ 

Maria Manuela Kramer. 

"Et yoga retreat med Shanti er virkelig en gave til dig selv, din krop og dit nervesystem! Shantis tilgang til kroppen er blød, blid, organisk og flydende - og netop derfor får din krop mulighed for at slippe gamle spænd og holdthed i kroppen. Jeg oplever Shantis undervisning som meget kompetent, inspirerende og grundig, og Shantis boblende og lattermilde personlighed skinner igennem hele retreatet! Jeg tog fra Strandgården søndag med en følelse af at have smidt 10 kilo af "gammelt skrammel", og mærker nu en uge efter stadig effekten af de øvelser vi lavede."
Ditte

”Tusind tak til dig for gode dage på Strandgården. Jeg tog mig selv i flere gange at være så taknemmelig for din måde at undervise og bare være dig på! “
Karen

“Tusind tak for en helt fantastisk weekend. Det var en rigtig positiv oplevelse og vi glæder os allerede til næste gang.”
Merete

“Tusind tak for en vidunderlig weekend.
Af flere grunde gav den SÅ meget mening!
Jeg havde et par bøger med om forandring og om at være i nuet og sammen med dit budskab om SanKalpa - som gik rent ind - og al den lækre yoga og gåture og fred og ro til tanker er jeg nu klar til at gå foråret og sommeren i møde med ny energi og tillid til at jeg har værktøjerne til at komme igennem en travl hverdag - endnu engang TAK.
Jeg vil allerede nu gerne booke en plads til næste år.”
Luise

“Tusind tak for en fantastisk weekend ❤️ Jeg nyder og fordøjer stadig oplevelsen (og den mega god mad 😉)”
Marie

Tusind tak Shanti for en helt fantastisk dejlig weekend med en perfekt blanding af forskellige yoga stilarter ❤️ Tak for din dejlige måde at formidle på og for din dejlige latter . Glæder mig allerede til næste gang”
Laila

“Tusind tak for en hel fantastisk weekend i skønne omgivelser og med skøn yoga , skønne mennesker og ikke mindst dejlig mad, det gør jeg gerne igen”
Lajla


FAQ

Kan jeg deltage som nybegynder?

Du kan deltage på mine retreats uanset om du er helt nybegynder eller om du har dyrket yoga i mange år. Min somatiske tilgang til yoga og meditation er meget blid og altid med udgangspunkt i dig, der hvor du er lige nu. Jeg guider altid nærværende og med respekt for og opfordring til at DU er autoritet i DIN krop. Så uanset om du har lavet yoga før eller ikke, vil der være noget at hente her i form af bedre kendskab til dig og din krop. Ikke to kroppe vil bevæge sig ens eller føles ens, og det er præcis som det skal være.

Jeg har ikke socialt overskud, er der krav om at være social?

Det korte svar her er nej. Der er på mine retreats ingen krav eller forventninger hverken på yogadelen eller den sociale del. Mange nyder at komme og møde ligesindede til snakke og gåture i pauserne, men lige så mange kommer med behov for absolut ro, og vælger at gå udenom det sociale. Det er helt op til dig, hvordan du vælger at deltage og jeg vil altid opfordre til at du mærker hvad DU har brug for, og samtidig er opmærksom på at dette kan ændre sig i løbet af retreatet.

Kan jeg deltage selvom jeg ikke er i god fysisk form?

Det kan du så absolut. Mine retreats er ikke fysisk krævende, de lægger derimod op til blødhed, blidhed og hvile. Vi vil være meget i bevægelse og du vil kunne mærke det i kroppen, også selvom det hele foregår blidt og roligt, men fokus er langt mere på det indre end det ydre, og en bevægelse, sekvens eller stilling vil altid kunne justeres, så den passer til dig - også uden at du misser oplevelsen.

Hvordan kan det være at det er så dyrt?

Prisen er præcis så lav som den kan være uden at vi skal gå på kompromis med omgivelser, mad eller undervisning. Du får 2 overnatninger (i eget eller delt værelse, som du ønsker det), på virkeligt lækre værelser inklusiv opredning og håndklæder. Retreatet igennem forkæles du med lækre måltider lavet på stedet af friske og sunde (oftest økologiske og så vidt muligt lokale) råvarer, og mellem de 3 hovedmåltider vil der være the, kaffe og snacks - jeg lover at du ikke kommer til at mangle noget. Og nårh ja, så får du omtrent 12 timers undervisning af mig, som i øvrigt står til din rådighed under hele retreatet, skulle der være noget du har brug for at vende med mig. Jeg forstår at det kan være mange penge, men det er ikke nødvendigvis det samme som dyrt :-)