Mød mig i min yndlingskombination af blødhed og styrke.
Vi rækker helt ned i jorden for der at finde centrering og stabilitet, som vi kan bringe med op og ud. Ligesom træerne der samler næring gennem vinteren, så de kan sætte knopper og folde sig ud i foråret og sommeren.
Vi finder på denne 2,5 times klasse grounding og sanseligt nærvær gennem den bløde Somatiske Yoga og vi arbejder med en mere udadvendt energi gennem styrkende og balancerende Flow Yoga.
Mine to typer af hold fusioneret til en helstøbt enhed.
Vi slipper ned i tillid til at jorden bærer os, for derfra at rejse os med en stabilitet og en styrke der kommer indefra - groundet og tilstede i kroppen.
“All action begins in rest” Lao Tzu
Men vi begynder ikke kun i hvile, vi slutter også i hvile for at integrere dagens praksis i afspænding og en kort siddende meditation.
En organisk bevægelse der veksler mellem det stille og indadvendte og det dynamiske og udadvendte.
Alle er velkomne uanset erfaring. Vær dog opmærksom på at der på denne klasse indgår mere fysisk udfordrende stillinger end på mine vanlige hvilende weekendklasser.
Pris: 325,-