Det at have en regelmæssig siddende meditationspraksis er bestemt en fin ting, og noget jeg klart vil anbefale. Men du behøver ikke nødvendigvis sidde stille for at meditere. Du kan oven i købet kombinere en gåtur i skoven - eller andetsteds - med meditation. Det kan være dit alternativ, eller supplement til en siddende meditationspraksis.
For at holde de to ting adskilt kunne vi også kalde det her for en gående nærværsøvelse. Og det er en af de ting du kan gøre for at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Og dét har et helt enormt potentiale til at bringe ro i dit nervesystem.
Den her øvelse kan du lave uanset din fysiske og psykiske tilstand. Også hvis du lider af depression eller angst, hvor det i visse tilfælde vil frarådes at du sætter dig i stille meditation med lukkede øjne.
Og nu til selve øvelsen:
Du kan i princippet gå hvor som helst og så kort eller langt du ønsker det. Jeg vil dog til en start anbefale at du finder et sted at gå i naturen, eller i hvert fald et sted hvor der er nogenlunde ro fra byliv og trafik - bare fordi det er lettere at forblive nærværende uden de ekstra distraktioner.
Øvelsen går i al sin enkelhed ud på at du en efter en giver dine sanser din opmærksomhed.
Du kan gå så hurtigt eller langsomt det føles naturligt for dig, sandsynligvis vil du automatisk sætte tempoet ned så snart du begynder at være tilstede i sanserne.
Følesansen. Mærk underlaget under dine fødder mens du går. Det kan godt lade sig gøre selvom du har sko på. Mærk hvordan underlaget føles; blødt, fast, stabilt, bevægeligt… uden at analysere på det, bare registrere at du mærker det. Måske mærker du at forskellige dele af din krop rører hinanden mens du går, måske tungen der hviler i bunden af munden, læberne der blødt rører hinanden. Du kan nok også mærke luften/vinden mod din hud. Alt hvad du kan mærke med din følesans.
Høresansen. Bliv ved at mærke, men tilføj nu hørelsen. Lyt til de lyde der er omkring og i dig; lyden af dine skridt mod underlaget, lyden af vinden der tager i bladene, lyden af fugle eller andre dyr, lyden af trafik, lyden af stemmer, måske du kan høre dit eget åndedræt. Alt hvad du kan høre uden at anstrenge dig for det - du lader bare de lyde der er komme ind.
Lugtesansen. Bliv ved med at både mærke og høre, men tilføj nu lugtesansen. Helt afslappet, uden at anstrenge dig registrerer du hvad du kan dufte/lugte. Afhængig af hvor du går kan du måske dufte jord, våde blade der ligger på jorden, havduft, tang, bilos. Hvad end du kan lugte, så giver du det opmærksomhed, og se om du kan gøre det uden at dømme, uden at vælge fra eller til; det er ren sansning uden overvejelse.
Synssansen. Bliv ved med at mærke, høre og lugte, men tilføj nu synssansen. Du har naturligvis haft øjnene åbne hele tiden, men begynd nu at se hvad der er omkring dig mens du går. Vær opmærksom på at der er forskel på at kigge og se. Når du kigger bruger du dine øjne som et redskab til at danne dig et indtryk af, hvad der er foran dig, og det involverer ofte mental aktivitet, hvor du sætter det du kigger på ind i en eller anden form for kontekst eller forståelsesramme. Når du ser, ser du ikke med øjnene, men ud gennem øjnene. Du lader øjnene og blikket være helt afspændt og så lader du egentligt bare synsindtrykkene komme ind - uden du behøver at vurdere hvad det er du ser.
Smagssansen. Smagssansen behøver ikke nødvendigvis være en del af øvelsen, men hvis du tilfældigvis lige forinden har spist et eller andet som stadig kan smages i munden, så kan du tilføje den oplevelse til de andre 4 sanser.
Lad øvelsen vare så længe som det giver mening for dig. På et eller andet tidspunkt kommer den sikkert til en naturlig afslutning, og du kan fortsætte eller afslutte gåturen som det passer dig.
Der er stor sandsynlighed for at du zapper ind og ud af tilstanden af nærvær undervejs. Ind i mellem glemmer du måske endda helt at du er midt i en nærværsøvelse. Det er helt ok og ganske almindeligt! Når du opdager det finder du bare lige så stille tilbage i øvelsen der hvor du “kom til” eller du kan starte forfra. Det er ikke så vigtigt. Det er jo en øvelse, ikke en præstation :)
Du kan ikke fejle her, du kan bare øve dit nærvær. Til gengæld lover jeg at jo mere du øver det, jo lettere bliver det for dig når du har brug for at være mentalt opmærksom, kreativt tænkende eller løsningsorienteret. Din evne til at være nærværende og slippe det analytiske sind giver simpelthen bonus i form af et skarpere analytisk sind. Kunsten er at lade hver ting have hver sin tid.
For et overaktivt, måske endda stresset sind kan det virke utroligt provokerende at skulle slippe det at tænke kognitivt og kun sanse. Men det er i den rene sansning at du kommer helt ned i kroppen, pausen opstår og den indre ro fylder dig. I de øjeblikke hvor det lykkes er alt andet på stand by, og bagefter vil du måske endda undre dig over hvad det egentligt var du havde så travlt med, og du vil få løst eventuelle opgaver på en langt mere rolig, overskuelig og effektiv måde.
Rigtig god tur og god fornøjelse!