Pratyahara

FRA REAKTION TIL OBSERVATION

At kunne lave et skifte fra reaktion til observation er nøglen til at blive ven med øjeblikket.

At være ven med øjeblikket giver dig frihed; frihed til at vælge i enhver situation, hvorledes du ønsker at forholde dig til den.

Når du lærer at observere før du eventuelt reagerer, er du ikke længere bundet af at ting skal være på en bestemt måde, for at du kan være tilpas.
Du er med andre ord sluppet fri af de begrænsninger vi sætter os selv i, når vi har meget fasttømrede meninger om hvad vi kan lide og ikke kan lide; hvad der er velkomment i vores felt og ikke velkomment i vores felt.

Du har altså mulighed for en større grad af ro og tilfredshed med livet generelt, når du giver lidt slip på dine forbehold.
Det betyder ikke at du ikke må have forbehold! Slet ikke, selvfølgelig skal vi have sund grænsesætning! Men ofte har vi forbehold, som vi slet ikke er bevidste om, og som vi faktisk ikke behøver at have. Måske er de bare blevet til vaner; automatiske reaktioner som potentielt berøver dig din frihed til at vælge livet til i hvert øjeblik.

Øvelsen her under er et værktøj til at blive bevidst om hvordan du reagerer.


ØVELSE I AT GÅ FRA REAKTION TIL OBSERVATION:

Step1:
bliv bevidst om at du har en reaktion på en ydre eller indre omstændighed.

Step 2:
observer din reaktion som kunne du lige træde et skridt tilbage og betragte i stedet for at involvere dig. (du er nu allerede trådt et skridt ud af vanens magt).

Step 3:
observer omstændigheden der var årsag til reaktionen (du har nu helt sluppet reaktionen og du har mulighed for at sætte noget andet i stedet.)

Det her er ikke let!

Hver gang du når step1 skal du være stolt!
Når du ind i mellem når step2 er du nået langt.
Step3 er det vi aspirerer mod.


Begrebet bag øvelsen hedder PRATYAHARA. Det betyder tilbagetrækning af sanserne, og det er én af de ting vi taler om og øver på meditationsforløbet.
Herover meget forenklet beskrevet, og som sagt er det lettere sagt end gjort! Derfor forløber mine meditationsforløb over 10 uger, så der er god tid til at sætte en praksis i gang. En praksis der starter på måtten, og gerne skulle finde med dig videre ud i dit levede liv fuld af relationer og situationer.

Næste meditationsforløb starter op i uge 33.

Har du lyst til at være med?

Læs mere om forløbet lige her.

Har du spørgsmål inden evt tilmelding, er de selvfølgelig meget velkomne